Cryptocoryne

Cryptocoryne er ofte kendetegnet ved at være hårdføre planter.


Cryptocoryner i akvariet

Her på siden finder du vores udvalg af flotte og nemme Cryptocoryne akvarieplanter, der egner sig rigtig godt til langt de fleste akvarier.

Cryptocoryne er ofte kendetegnet ved at være hårdføre planter, der ofte kan trives under ringe lysforhold. Men sørger du  for for at give dine Cryptocoryne rigemeligt med lys, så vil de trives og gro smukt og længere. Det er almindeligt at Cryptocoryne akvarieplanter har brug for en tilvænningsperiode i et nyt akvarie. Her danner de et kraftigt rodnet, og du vil ikke se den store vækst i bladende. Når planten har fået etableret sig i de nye omgivelser vil Cryptocorynerne dog begynde at danne nye, større og smukkere blade.

Cryptocoryne akvarieplanter

Cryptocoryne akvarieplanter kan se meget forskellige ud. De forskellige arter differentierer i farve og bladendes form, men også akvariets miljø har stor indvirkning på plantens udseende. Er der kun ringe adgang til næring og lys for planten, vil bladende ofte blive længere, fordi planten forsøger at hente næringen udefra. Men giver du tilsat CO2, gødning og gode lysforhold, vil Cryptocoryne akvarieplanter ofte blive tættere, have kortere blade og vokse væsentligt hurtigere.

Nogle af planterne i Cryptocoryne familien er helt lyserøde i bladene, mens andre er rødbrune og kan blive mørkebrune, hvis lysforholdene er mindre gunstige.